Fodbold giver glade børn
(Følgende er planer for skoleåret 2022/2023)
Vejlefjordskolen bygger en ny kunstgræsbane, som skal give fodbolden på skolen helt nye betingelser for både små og store elever.
Vejlefjordskolen satser på boldglæde
Børn behøver ikke komme trætte hjem fra skole. Efter en lang dag i skolen er det sundt at få hovedet blæst godt igennem, før man skal hjem og i gang med næste dags lektier. Derfor er fodbold lige sagen for rigtig mange børn.
Det kommer ikke an på, hvor dygtig man er fra begyndelsen
Alle kan være med til fodbold på Vejefjordskolen. Du kan være nybegynder eller øvet. Allerede efter 8 uger med træning 2 gange om ugen, kan man måle betydelige fremskridt både mentalt og fysisk. Og så bliver man glad, når kroppens eget lykkestof, endorfinerne, fejer stress og bekymringer væk og får tingene til at falde på plads i hovedet.
GoalStation er det nye sort
Vi opstiller bander i forskellige konstellationer, som elektronisk kobles til en tablet, så man løbende kan måle på børnenes præstationer. Når lyset blinker på en bande, skal man ramme den, så hurtigt man kan. Straks efter blinker en anden bande, og så er det den man skal ramme. På den måde får man både trænet orienteringsevnen, koordinationen mellem fod og hjerne, præcision i sparketeknik og reaktionsevnen.
Det handler ikke bare om at blive bedre, men det bliver man faktisk
I en GoalStation opnår man op til 800 boldberøringer på den tid, man ved normal træning ville opnår 150-200. Det gør det sjovt at træne, for man rykker sig hurtigere. Selv superligaspillere rykker sig hurtigere i en Goalstation, de kører bare level 5 og opad, mens børn selvfølgelig begynder på level 1.
Fodbold styrker de sociale bånd mellem børnene
Når børnene er færdige med træningen, går snakken om træningen, også på tværs af aldersgrupper. Fodbold er med til at bryde alle skel ned. Her betyder sociale skel ikke noget - eller ens adresse i byen. På telefonen kan man med en app se sine egne resultater efterfølgende. Her kan man sammenligne sig med andre, men man kan også nøjes med at følge sine egne resultater fra gang til gang. Det vigtigste er ikke om man bliver bedre end de andre, men at man rykker sig. Og det er alle fælles om.
Sport skal være sjovt og ikke surt
Man må gerne presse børn lidt, men kun inden for deres evner. Det er synd for børn, hvis de bliver presset for hårdt af alt for ambitiøse forældre. Det gælder om at bevare glæden ved at spille bold. Skolens træner gør sig umage for fornemme børnenes grænser.
Fakta om fodbold for grundskoleelever på Vejlefjordskolen
Der er træning for 0.-6. kl. to gange om ugen lige efter skoletid. Det samme gælder for 7.-10. kl., der træner lige efter de små. Man betaler for træningen kvartalsvis.
Træneren ved hvordan han begejstrer sine hold
Patrick Hornsey er Vejlefjordskolens træner. Han kommer fra England og kender alle de bedste traditioner fra en af verdens fineste fodboldnationer. Han har alle de rigtige kvalifikationer, som vores elever kunne ønske sig: UEFA B-licens og masser af trænererfaringer fra Vejle Boldklub, hvor han har opdyrket nye talenter. Han er også blevet kåret som årets træner i Hedensted Kommune for sit store engagement og supergode tilgang til fodboldspillerne både på og uden for banen. Han får det bedste frem i sine elever, får dem til at yde lidt mere, end de troede de kunne, får talenter til at shine, og sørger for at spillere på alle niveauer får sig til at føle sig godt tilpas på holdet og på banen.
”Det er fedt at arbejde med børnene. De kommer med masser af energi, og det smitter af på mig.” Patrick Hornsey