Koncert med SE-Quartet

Den 17.11.2017
Skrevet af Pia
Kategorier: Gymnasiet, Efterskole, HF
Hits: 425

Da mørket faldt på fredag aften, blev lyset tændt over i kirken. Det blev tændt fordi der skulle gøres klar til koncert. SE-Quartet besøgte nemlig skolen og inviterende til en spændende jazz-koncert. Bandet består af 4 mænd, 3 svenske og en dansk, så holder til i Sverige normalt. De havde taget den lange tur til Vejlefjord for at underholde os fredag aften. I spidsen af bandet står Rasmus H. Thomsen, som engang har gået på Vejlefjord. Han er en utrolig dygtig pianist, som også har komponeret nogle af sangene. Halvvejs igennem koncerten fik bandet hjælp fra Vejlefjords Kor 4, som sang på salmen “Du omslutter mig på alle sider”. Det lød virkelig godt og samspillet mellem koret og bandet, sad helt i skabet. Ved anden sidste sang fik bandet igen hjælp, denne gang af Vejlefjordkoret. De sang sangen “Let the sun shine”. Glæden strålede ud af dem og smittede af på publikum. Da koncerten sluttede, var både humøret og bifaldet højt.