Juletræsfest

Den 16.12.2017
Skrevet af Pia
Kategorier: Gymnasiet, Efterskole
Hits: 329

Stilheden har lagt sig over Vejlefjordskolen. 3 g'erne er godt i gang med deres SRP, mens 2 g’erne lige har fået deres SRO-problemformulering. Der er derfor stille på gangene og udenfor. Der var dog en ting som samlede alle elever lørdag aften. Det var juletræsfesten, som volontørerne stod for. Der var blevet planlagt forskellige aktiviteter hvor man skulle kæmpe hold mod hold. Det handlede om at spise flest skumfiduser, pakke en gave op med handsker på hurtigst og sprænge en ballon hurtigst. Der blev grint, heppet og vundet præmier, bestående af chokolade. Der var også plads til en Vejlefjord tradition, stoledans. Her er der ikke tale om almindelig stoledans. Først og fremmest er det delt op i piger og drenge. Når musikken stopper skal pigerne gribe fast i en dreng og få ham med over til stolen. Først når man har det, har man sikret sin plads. Efter dette så var der god gammeldags pakkeleg, dog med det tvist at man kan stjæle en pakke og give den videre. Efter en hektisk pakkeleg, kom julemanden på besøg. Det var muligt at få taget et billede med julemanden, hvis man havde lyst. Julemanden var selvfølge Misael, volontør, i forklædning. Aftenen sluttede af med julegodter, som køkkendamerne havde lavet til os.