Fodboldstævne

Den 27.01.2019
Skrevet af Pia
Kategorier: Efterskole
Tags: bjælke2
Hits: 101

I weekenden var skolen endnu engang fuld af mennesker. Der var nemlig fodboldstævne for 6.-9. klasse. Det stævnet har været der i mange år, og hver gang bringer det glæde og smil frem ved at deltagere. Fredag eftermiddag ankom busser med spillere fra Roskilde, Nærum, København og Silkeborg. De fleste kom fra de adventist skoler, som ligger på sjælland. Efter en god omgang aftensmad, var der fredagsandagt i kirken. Det var Bjørn Espen, som var taler og hans emne var talent. Selvom at man har øvet sig på noget i mange år, betyder det ikke at man er god til det. Man skal kunne noget. Gud kalder os til forskellige ting, og det samme gælder med talenter. Efter andagt, skulle deltagerne ud på et lille løb rundt omkring på skolen. Ved hver post stod der enten volontører eller gymnasieelever. Deltagerne blev testet i styrke i fitness, i at kunne navigere i blinde i Skrænten og i at kunne svare på spørgsmål om Paris efter at have set Paris med VR briller i e-sports lokalet. Samtidig kom årets første sne, som blev modtaget med blandede følelser.

Lørdag morgen var der stjerneløb i hallen. Hver post havde noget med Gud at gøre samtidig med at det var udfordrende. Det blev efterfulgt en ungdomsgudstjenste med Bjørn Esben, som færdiggjorde temaet om talent. Efter aftensmad skulle turneringen i gang. Der var stor forventningsglæde blandt spillere og tilskuere, men som aftenen skred hen kunne man mærke trætheden melde sig. Efter en god nats søvn begyndte turneringen tidligt søndag morgen igen. Her blev spillet semifinaler og finaler. Det var meget intenst og hele hallen var til tider oppe og stå.

Begge vindere var hold fra Vejlefjordskolen. I 6.-7. var det 7a og i 8.-9. var det Powerpuff Drengene, som er efterskoleelever. Efter frokost gik turen hjem for spillerne og stilheden sænkede sig over skolen.