Vejlefjordskolen får ny rektor

Den 25.01.2019
Skrevet af Birgitte Bohsen
Kategorier: Gymnasiet, Efterskole, Generelt, HF
Tags: bjælke2
Hits: 385

Vejlefjordskolen får ny rektor

Efter at skolens nuværende rektor gennem snart 10 år, Holger Daugaard, i efteråret 2018 meddelte, at han ønskede at gå på pension, har skolens bestyrelse arbejdet intenst siden med at finde en ny rektor.

Den nye rektor er nu udpeget og godkendt af ministeriet. Det bliver Kay Flinker, som tiltræder pr 1. april. Kay Flinker er allerede et kendt navn på stedet, da han har været rektor for skolen i 8 år i perioden 2001-2009. Kay har desuden selv været elev på skolen i sine unge dage, taget sin studentereksamen herfra og har siden hen undervist i gymnasieafdelingen. I en periode har han desuden også været leder af skolens kostafdeling. Kay Flinker kommer fra en lektorstilling på Rosborg Gymnasium og HF. Den kommende rektor har således en solid leder- og undervisningserfaring at trække på, og han kender Vejlefjordskolen indefra. Nu vender hen altså tilbage til Vejlefjordskolen som rektor. Vi ønsker ham og skolen tillykke med valget!

Holger Daugaard forbliver på skolen som konsulent og underviser frem til sommeren 2019.