Kom til ”Jubilæum 2020 og 2021” sammen med din gamle klasse

 

Den første lørdag i september bliver der hvert år afholdt jubilæum på Vejlefjordskolen. I 2021 er det den 4. september. Jubilæumsdagen er åben for alle, der har gået på Vejlefjordskolen, men vi håber, at især jubilæumsholdene (5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50-årsjubilarer etc.) vil gøre noget ud af at mødes. Det kræver ofte, at en eller to personer fra jubilæumsholdet gør et grundigt forarbejde med at indkalde klassen og måske flere gange minde om det kommende jubilæum.

Jubilæumshold indbefatter både studenter, realister, 9. klasser, 10. klasser, præliminær, teologi og korrespondent. Ægtefæller er også velkomne. Deltagelse i jubilæumsmiddagen kræver tilmelding.

Jubilæum

 

NYT DOBBELTJUBILÆUM

Sidste år måtte vi pga. Corona-restriktioner aflyse jubilæet. Det betyder, at vi i år indbyder både dem, der havde jubilæum sidste år, altså i 2020 og dem der har i år. Når vi lige nu vover at indbyde, skyldes det, at vi meget håber at vaccinationsprogrammet er så udrullet hen over foråret og sommeren, at vi nok med et Corona-pas i hånden kan forsamles i større grupper igen. Hvis det mod forventning alligevel ikke bliver muligt, vil vi naturligvis give besked til alle tilmeldte. Derfor vil vi også gerne have en mailadresse, vi kan skrive tilbage til, hvis det skulle blive nødvendigt. Tilmelding kan som tidligere også ske kollektivt, når en klassekoordinator tilmelder sin klasse.

Pris for bespisningen i forbindelse med jubilæet:

Pris for frokost og eftermiddag er 130 kr., som indbetales på forhånd på skolens konto: Reg.nr. 9521, konto 6012647, mærket navn, årgang og jubilæum. Husk at skrive navn og kort besked i ”Besked-feltet”. Pengene kan også betales via MobilePay, tlf. 40523.

Program for jubilæumsdagen 2021:

11.00             Festgudstjeneste i Vejlefjordkirken
12.30             Fotografering foran kirken
13.00             Jubilæumsmiddag
14.30             Rundvisning for interesserede – vi har spændende nye ting at vise jer…
15.30             Servering

Resten af dagen står til jubilæumsholdenes fri disposition, og skolen kan evt. være behjælpelig med lokaler m.v.

Vi glæder os til at se jer på Vejlefjord

 

Bedste hilsener

Kay Flinker
Rektor