GenereltLectio

Beskrivelse af HF-fagpakker på Vejlefjordskolen:

Som HF-elev har du et antal obligatoriske fag, f.eks. dansk, engelsk og matematik.

Der ud over skal du i løbet af det første semester vælge fagpakke. En fagpakke består af to fag, der naturligt kan spille sammen, og den er typisk målrettet særlige uddannelsesområder. Fagene i fagpakken kan enten være nogle fag, du har i forvejen, men hvor du løfter niveauet f.eks. fra C til B, eller helt nye fag. Ud over de to fag indeholder fagpakken også praktikforløb, som er målrettet de aktuelle uddannelsesområder.

På Vejlefjord Gymnasium og HF har du mulighed for at vælge følgende fagpakker:

  1. HF Hest og natur

Denne fagpakke er for dig, der er hesteinteresseret. Og hvis du kunne tænke dig en uddannelse som veterinærsygeplejerske, skov- og landskabsingeniør, jordbrugsteknolog eller andet inden for landbrug eller natur – så er HF-Hest og natur det oplagte valg. Fagene i fagpakken er biologi B og psykologi C.

Vejlefjord Gymnasium og HF har et ridecenter med ridehal, faciliteter og staldplads til både skolens heste og elevers egne heste. Elever på fagpakken HF-Hest og natur har mulighed for at blive en del af miljøet omkring vores ridecenter med tilbud om ride- og springundervisning og praktik.

  1. HF Sundhed

Denne fagpakke er for dig, der gerne vil uddanne dig inden for sundhedsområdet – sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist – eller er vild med sport og kunne tænke dig en karriere inden for fitness eller idræt. Fagene i fagpakken er idræt B og samfundsfag B.

Vejlefjord Gymnasium og HF har et veludstyret fitness-center, en svømmehal og en sportshal, som bruges både i undervisningen og i fritiden.

  1. HF Mellem mennesker

Denne fagpakke er for dig, der gerne vil gøre en forskel for mennesker! Det kan f.eks. være som pædagog, lærer, diakon eller udviklings- og hjælpearbejder i den tredje verden. Fagene i fagpakken er Samfundsfag B og Religion B.

Vejlefjord Gymnasium og Hf har på sit campus en børnehave med vuggestue og en privatskole. Der er derfor gode muligheder for at teste sine pædagogiske evner. Desuden samarbejder vi bl.a. med udviklings- og hjælpeorganisationen ADRA, med genbrugsbutikken Happy Hand i Vejle samt et par plejehjem.

"Uanset om du er til fodbold, fitness, IT, hest eller hvad dine interesser er, så kan vi tilbyde noget af Danmarks smukkeste natur"
Se vores tilbud og aktiviteter