GenereltLectio

Frivilligcenter

Går du på en ungdomsuddannelse, er Projekt Frivillig måske lige noget for dig?

Et afgrænset forløb med frivilligt arbejde i en forening kan give dig et pusterum i hverdagens travlhed med lektier, fritidsinteresser og venner. I foreningslivet får du et indblik i den frivillige verden – og måske endda nye venner. Det er måske ikke dit CV, du tænker mest på lige nu, men under alle omstændigheder kan dine erfaringer fra det frivillige arbejde ofte bruges til noget senere, måske er det det, der afgør, om du vinder kampen om drømmejobbet – og som noget helt nyt får du et bevis for din indsats, som du kan vedlægge dit eksamensbevis.

Måske er én af dine venner allerede frivillig, fx som medhjælper i en sportsklub eller på en festival eller noget helt tredje… Mulighederne er mange, og du kan selv være med til at strikke et forløb sammen. Hvad med fx at lære, hvordan man arrangerer en fest eller event, hvordan man styrer et projekt, eller lærer en gruppe ældre at skrive en sms?

Se mange flere eksempler på forløb på www.projektfrivillig.dk

Hvilken type frivillig er du?

Der er utallige muligheder for at lave frivillige forløb, der passer bedst til din frivilligtype – her er nogle eksempler:

·  Er du den, der kan lide at lave noget praktisk sammen med andre, kan du måske hjælpe en forening med et sportsarrangement, store og små events, hvor mange mennesker samles.

·  Er du den, der kan lide at lede, udvikle, forandre, og skabe nye ting, kan du måske lede et projekt for en periode i en forening. ·  Er du den, der let bliver grebet af sager, hvor dyr, mennesker eller natur bliver misbrugt eller udnyttet, har du mulighed for at gribe til handling gennem foreninger, der brænder for samme sag som dig. ·  Er du den, der kan lide at udtrykke dig kunstnerisk, eller give din viden videre til andre, findes der helt sikkert teaterforeninger, rollespilsforeninger, lektiehjælpscaféer osv., som har brug for dig. ·  Er du den, der kan lide at bevæge dig, bruge din krop og være aktiv, dyrker du sikkert allerede sport eller anden fritidsinteresse, der kræver fysisk aktivitet. Måske er du instruktør eller træner? Al den tid, du bruger på det, kan du nu få et bevis for. · Er du bare god til at lytte til folk, snakke og være nærværende, så er foreninger, der hjælper andre unge med problemer måske noget for dig? ·  Er du den, der gerne vil gøre noget mere for de svage i samfundet, så er foreninger, der hjælper hjemløse, ældre, syge og svage, måske lige netop noget for dig?

"Uanset om du er til fodbold, fitness, IT, hest eller hvad dine interesser er, så kan vi tilbyde noget af Danmarks smukkeste natur"
Se vores tilbud og aktiviteter