Weekenderne er der, hvor man virkelig har tid til vennerne


Kostskolelivet kan noget helt specielt i weekenderne. Derfor er dageleverne også tit med til det, der sker. De mange fælles oplevelser i weekenderne giver sammenhold – også på tværs af klasserne. Der er næsten altid 40 - 70 gymnasieelever, der bliver på Vejlefjord Gymnasium i en helt almindelig weekend, og næsten alle er der, når der er fest.

 

HøstfestElever fra sidste år og årene før bliver ved med at komme tilbage

Weekenderne er også der, hvor der jævnligt kommer ”gamle” Vejlefjordelever på besøg. Det kan faktisk være hårdt at forlade Vejlefjord efter 3 år i gymnasiet, hvor man bare har været sammen 24/7. Derfor kommer mange tidligere elever tilbage for at besøge vennerne fra sidste og forrige år. Især til de store fester.

 

Festerne på Vejlefjord Gymnasium bliver der talt længe om

Hvert år er der 3 store fester, som klasserne står for. 1.g laver en høstfest, 2.g står for en forårsfest, og 3.g arrangerer et brag af en gallafest. Klasserne bestemmer menuen, forvandler skolens aula eller sportshal til en festsal og laver al underholdning. Festerne er alkoholfri. Så bliver der snakket og hygget igennem, for ingen er for fulde til at opføre sig normalt.

 

 

 

Galla - festen over alle fester

Røde løbere til festens hovedpersoner, baldakiner i loftet, kæmpelysekrone midt i festsalen, en lysende photo booth, festligt opdækkede borde, en oplyst scene, fed lyd. Sportshallen er totalt forvandlet. Festen begynder med en flot præsentation af de elegante og festklædte 3.g’ere, mens de skrider hen ad den røde løber. Der er festmad, Oscar-uddeling, musik, den klassiske Les Lanciers, sjove konkurrencer og som festens højdepunkt den legendariske 3.g-film, der måske slår alle landets gymnasiefilm.  Den fest skal bare opleves!

 

 

 

 

Tube på fjorden

Oplevelsesturen ryster alle godt sammen

Skoleårets første weekend er der hvor 1.g’erne skal lære hinanden at kende og venskaber på tværs af alle 3 årgange bliver til. Hele skolen er nemlig med. Turen begynder med et terrænløb med masser af sjove opgaver. På lejrpladsen står den på boldspil, bålhygge, sjove konkurrencer, sang og musik og masser af tid til at møde nye venner. Så er skoleåret skudt godt i gang.

 

Livet ved Vejle Fjord – med vennerne på vandet

Vejlefjord Gymnasium er måske Danmarks bedst beliggende gymnasium. Vi har 500 meter strand lige ned til nordsiden af Vejle Fjord. Det udnytter vi optimalt ved at bruge mange af de gode weekenddage i efteråret og foråret til at tage på fjorden. Du skal selvfølgelig bruge både vores kanoer, kajakker, sejlbåde og slet ikke gå glip af en vild tur på water-tube efter vores fede speedbåd.  Og kan du lide at fiske, er der gode muligheder for fangst. Når det bliver lidt koldt og fugtigt i luften, er der ikke noget så skønt som en tur i vores mobile sauna, der står ved fjorden.

 

Ski trickKanotur og skitur - weekendture du bare skal med på

Den årlige kanotur giver helt specielle oplevelser på en af Danmarks åer. Tæt på vennerne. Tæt på naturen. Sådan en aften rundt om bålet kommer man tæt på hinanden på en måde, du måske ikke har oplevet før – og du oplever måske en personlig ro, som føles rigtig godt. Skituren er også flot natur, sædvanligvis i Norge, men her er det fuld fart ned ad fjeldet, adrenalinsus i årerne og aftenhygge, der rykker.

 

Kostvagt skræmmer livet af folk på den fede måde

Peter Bo har været ansat i et event-firma og har altid en genial ide til et weekendarrangement. Det er ham der laver natløb i skoven, hvor et sortmalet træfly pludselig dykker ned over folk til en øredøvende lyd, der får sarte sjæle til at tisse i bukserne af skræk. Det er ham, der laver Nightmare-fest en mørk vinteraften i undervisningsbygningen, hvor gangene bliver mørkelagt og forvandlet til en farlig bunker med groteske opgaver. Peter Bo tør – tør du?

 

Fodbold- og volleyweekender trækker gamle elever til Vejlefjord Gymnasium

En af de store weekender er International Soccer Tournament. Her kommer fodboldentusiaster fra både Norge, Sverige, Finland, England og Tyskland til vores gymnasium. Vejlefjord-holdet får her kamp til stregen, men kommer som regel ud af kampen med æren i behold. En anden weekend kommer der ”gamle” elever til Vejlefjord for at spille volleyball sammen med Vejlefjords hold.  En festlig weekend med højt humør og gensyn med gamle venner.

 

   

Weekender handler også om eftertanke

En almindelig fredag aften og lørdag formiddag har også tid til refleksion. Alle elever samles til fælleshygge i et cafémiljø, hvor der også er et oplæg, diskussion og samtale, der handler om vigtige spørgsmål som: Hvad er de vigtige værdier i livet? Hvad er det gode liv? Hvordan kan man tage stilling til etiske spørgsmål som abort, aktiv dødshjælp eller bæredygtighed? Hvordan behandler man sin næste som sig selv? Hvad er et godt kæresteforhold? Findes Gud, og hvad betyder han, hvis han gør? Lørdag formiddag er der også mulighed for at deltage i en gudstjeneste.

 

 

 

Koncerterne er musikalske højdepunkter

Julekoncerterne trækker fulde huse. Kirken er stemningsfuldt pyntet med masser af stearinlys, juletræer og flotte dekorationer. Vejlefjordkoret, solister og musikere yder deres ypperste. Elever, forældre og andre koncertgæster synger med på de traditionelle julesange. Det er ren julestemning. Forårskoncerten og Broget Aften er der mere knald på… og dirigenten shiner sammen med sine elever. Musiklivet betyder meget for eleverne og giver godt sammenhold på tværs af klasserne.

 

Terese på glidebanePigeweekend og drengeweekend – helt andre dynamikker på spil

Én weekend får pigerne mulighed for at blive alene tilbage på skolen. En anden weekend drengene. Pigerne fester, hører oplæg, og hygger igennem. Drengene råhygger med Fifa-spil, wresteling, god mad, fede film og mandehørm. Man er bare sammen på en anden måde, når det andet køn er væk.

 

Snyd ikke dig selv for weekenderne sammen med vennerne

Det kan også være nødvendigt at arbejde på en skoleopgave i weekenden, men så er der heldigvis nogen, man kan gøre det sammen med. I weekenderne er der også tid til at spille brætspil, lave snobrød i skolens bålhytte, spille Fifa i ”Einstein” eller bare lytte til god musik sammen og gå ture med ens bedste ven i skoven eller langs fjorden.

 

Weekend på Vejlefjord Gymnasium – når venskaber tæller

 

Har du lyst til at læse lidt mere om vores spændende gymnasium? 

 

Forsiden   Undervisning    Sport    Fritid    

 

 

 

 

Udfyld venligst nedenstående formular og vi kontakter dig hurtigst muligt

 

Angiv dit navn
Invalid Input
Invalid Input
Angiv en besked
Ugyldig indtastning

Gymnasium brochure

Læs mere om vores Gymnasium her.

2019 11 Gymnasiebrochure ver2 1

Gymnasiets Skitur til Rauland 2021

Skituren arrangeres af lærere og ansatte på VFS i samarbejde med Vejlefjord Outdoor Club, der også arrangerer andre spændende ture i løbet af året. Turen går til Rauland i Telemark området, hvor vi overnatter i hytter ved foden af løjperne. Se mere om Rauland her Rauland Skicenter

Al skiløb foregår i grupper på min 3 personer. Man skal følge instrukser, sikkerhed og vejledning på turen. Alle kører med hjelm – hjelmene kan lånes sammen med skiene. Der er instruktørhjælp til alle nybegyndere.  

 

Lidt om tidspunkter: (fra sidste års tur)

Afgang: Onsdag den 18. marts kl 17.00 laver vi madpakke til turen og husker en vandflaske (Lille rygsæk- Taske).

Bussen kører kl 17.30. og bagagen skal pakkes i 2 tasker, så skitøjet kommer ind i bussen.

Sejllads fra Hirtshals til Larvik og ankommer i Rauland ca. kl. 5.

Husk sportstaske og ingen kuffert. Det fylder for meget.

KOM TIL TIDEN ellers går du glip af turen!!!

I den Nordiske pas union er der stadig kontrol på en identitet. Det betyder, at du skal have PAS med. Du skal have passet på dig og vise, at du har det ved indstigning af bussen.

Hjemme igen: Vi kommer hjem søndag den den 22. marts kl. 23.59.

 

Det skal du have med

Du skal have en lille rygsæk med til madpakke og evt. en termokande til varme drikke på løjpen. Husk varmt tøj til udendørs brug. Skibukser, skisokker, hat, vanter, hue samt sol- eller skibriller. Skiftetøj, håndklæde, praktisk indetøj og toiletartikler. Desuden skal du medbringe sengelinned.

Husk lommepenge og blå sygesikringsbevis. Evt. rejseforsikring mm. skal du selv tegne.

 

Information om regler ved skiløb

I forbindelse med alpint skiløb skal alle deltagere have en skihjelm på. Har man ikke en selv, kan man låne en ved skiudlejningen. Den er lejet til alle.

Deltagere, der er sikre på ski og været med mange gange, kan selv starte op. Nye skal starte op på opstartsbakken. Her vil der være mulighed for instruktion. (Aftales når vi er der).

Skal man prøve andre løjper, skal nye deltagere have kørt turen med en instruktør/ lærer først. Deltagere, der færdes uden instruktør/lærer, skal færdes i grupper på mindst 3 elever. I tilfælde af uheld, kan en elev blive på stedet, mens en anden henter hjælp. Husk evt. mobil med udlandstelefoni.

Skiløberens syv skarpe (Dansk ski forbund)
§ 1 Den, der kommer oppe fra bjerget, skal vige
§ 2 Kør ikke hurtigere end du har teknik til. Styrtløb og uforsvarlig kørsel accepteres ikke.
§ 3 Når I kører uden skilærer, skal I køre mindst 3 sammen. Hvis uheldet er ude, er der en til at hente hjælp og en til at blive ved den uheldige.
§ 4 Pas meget på, når du er ved at være træt
§ 5 Løb kun på pisterne
§ 6 Du er selv ansvarlig for dine ski, støvler og stave. Udstyret skal efter endt skiløb placeres i skistalden
§ 7 Vis hensyn til andre

Når du følger de 7 skarpe, har vi alle optimale muligheder for at få en rigtig god skitur!

 

Skileje: 

Ved bestillingen har du bestilt og evt. lejet ski og støvler. Står du på snowboard, skal du have rygskjold på. Det koster 100 Nkr at skifte skitype, som du betaler selv. Vil du køre off pist og fun park, bør du vælge en stærkere ekstremski, samt rygskjold, som du skal betale ekstra for. Lejer man ski i Norge, er man selv ansvarlig for at udstyret bliver leveret tilbage i hel stand. Ødelagte udstyr, betaler man selv for. Kører du snowboard og fun park skal du have et rygskjold med.

Brandinstruks gives når vi kommer frem. Bemærk, at går der en brandalarm - også uden grund, må man i Norge ikke røre den. Der kommer en brandvagt og nulstiller den. Ellers koster det 1500kr eller mere.

Reglerne for turen er de samme som på Vejlefjordskolen. (Overholdes disse ikke, eller tilsidesættes groft, kan man blive sendt hjem for egen regning). Læs i øvrigt om husreglerne i lejligheden når I ankommer.

Vi glæder os til en super skitur.

Bemærk: Der er et depositum på liftkort, som man ikke skal betale ekstra for, hvis man afleverer det igen.

Koordinering på turen

Henrik Jakobsen og Pia Fisher

 

Betaling: (Sidste års pris)

Turen koster 2.500 kr som indbetales på Skiturens konto 0890 1075345 inden den 31. januar 2019. Er man medlem af Vejlefjord Outdoor Club får man turen 200 kr billigere. Har man eget skiudstyr med, så koster turen 450 kr. mindre da skiudlejning er indkluderet i prisen. Hvis der sker noget uforudset eller hvis der er voldsomme kursændringer kan der være en lille ænding i prisen. 

 

Tilmeld dig her:

Tilmelding til skituren

Angiv dit navn
ddmmåååå
Invalid Input
Invalid Input
Invalid Input
Invalid Input
Invalid Input
Angiv en besked
Invalid Input
Ugyldig indtastning
 

Kom til åbent hus på Vejlefjord Gymnasium og HFRund

– søndag 25. februar kl. 13-15

Har du lyst til at komme og opleve lidt af den fantastiske stemning vi har på vores Gymnasium og HF, så kom til Åbent Hus den 25. februar kl. 13-15.

Vi har en masse spændende på programmet og her kan du læse lidt af hvad der skal ske:

  • Præsentation af skolen og de stx-studieretninger og HF-fagpakker, vi udbyder
    • Vi er et lille, personligt gymnasium med fokus på den enkelte elev
    • Der er mulighed for at bo på kostskolen - det er faktisk ret billigt!
    • Hør nærmere under præsentationen!
  • Stande med flere af gymnasiets lærere
    • Her kan du høre nærmere om hverdagen og det faglige niveau
    • Du kan se prøver på bøger og udstyr
  • Mulighed for samtale med en af vores vejledere
    • Alle elever skal have en samtale forinden optagelse – så hvorfor ikke tage den, når muligheden er der?
  • Rundvisning med vores fantastiske elever
    • Tag en rundvisning og få en snak med nogle af vores dejlige elever
    • Du kan se både kostskolen og de mange skønne natur-, sports- o.a. faciliteter, vi har til rådighed for eleverne

Vi glæder os til at se dig.