GenereltLectio

Heste

Vejlefjordskolen byder på gode faciliteter til et aktivt fritidsliv med heste. Vi har udendørs ridebane samt en ridehal og så bor vi i den smukkest natur ved skov og strand, så der er gode muligheder for udfoldelse. 

Heste2

Man kan medbringe sin egen hest. Vi har plads til ca. 9 elevheste, udover de 9 heste og 3 – 4 ponyer og føl, som skolen selv ejer, dvs. at vi alt i alt har en flok på ca. 23 heste.

Når man har sin egen hest med, er man selv ansvarlig for den daglige pasning dvs. fodring, lukke ud og ind fra fold, udmugning og hvad der ellers er relevant for hestens trivsel. Det forventes, at man kommer hos sin hest hver dag.

I tilknytning til skolens heste er der en stab af elever, som passer, fodrer og lukker ud.

Alle heste stå på tørv eller hør i boksen, hvilket kræver, at man muger ud hver dag for at opretholde en sund bund.

 

Lidt om det praktiske

Skolehestene og de fleste privatheste, går fra sommerferien og frem til efterårsferien på fold hele døgnet, hvorefter de tages på stald om natten.På Vejlefjordskolen kan du medbringe din egen hest – eller være heldig at låne en af skolens heste. Det koster selvfølgelig noget at have egen hest med, og du skal være i stand til selv at passe den.

Prisen for at medbringe egen pony er kr. 1150 pr. mdr. og for en hest kr. 1250  pr. mdr. Priser inkluderer opstaldning, hø og halm. Dyrlæge er på egen regning.

For at hesten skal stå opstaldet i ferier incl. pasning kr. 90 pr. dag. Kontakt skolen, hvis du er interesseret.

Der gives hø fra 1. november og indtil forårsgræs. Hø forefindes i den kvalitet, som vi bruger til skolens heste. Skulle man ønske en anden kvalitet, må man for egen regning skaffe høet. Hesten kan kun stå på tørv/hør og man kan ikke selv medbringe foder.