Efterskolens skitur 202219VFS20lille

Et af årets højdepunkter er vores skitur i uge 6.

Turen går til Rauland i Telemarken Norge, hvor vi har lejet hyttelejligheder ved Raulands skisports center. Det er et snesikkert familiested, der ligger op til mange løjper med mulighed for store skioplevelser, for både nybegyndere og mere øvede. Se selv på www.rauland.no

Vi har planlagt 4 dage på ski, både langrend og alpin, samt andre events og spændende teambuilding. Vi starter med skitræning på skolen. Den del er obligatorisk lige som turen. Vi anbefaler at alle at løber eller går en lille tur 2 gange om ugen, for at gøre muskler og led stærkere, eller går i fitness. Det er også godt  for musklerne at ride. 

Lidt om tidspunkter.

Alle skal være skolen senest lørdag aften inden uge 6 da vi kører om natten. Vi kommer tilbage fredag morgen kl. 00.30. 

Det skal du have med:

Du skal medbringe en lille rygsæk, hvor du kan have dine personlige ting til turen, og det er vigtigt med vandflaske. Resten pakkes i en sportstaske, der er pakket i bussens bagagerum på turen. (Ingen kufferter, da de fylder for meget).

Husk varmt tøj med overtræksbukser til udendørs brug. Skiundertøj (mindst 2 sæt), hat, vanter, hue samt evt. sol- eller skibriller samt skisokker (mindst 2 par). Skiftetøj, håndklæde, praktisk indetøj, toiletartikler og indesko. (I hyttelejlighederne må man ikke bruge udesko). Desuden medbringes 1 sæt sengetøj med lagen til egen seng. (Ellers skal du leje sengetøj til kr. 200)

Kommer du til at mangle skiting, har vi et super tilbud på kvalitets tøj.

Brandinstruks gives når vi kommer frem:

Bemærk, at går der en brandalarm - også uden grund, må man i Norge ikke røre den. Der kommer en brandvagt og nulstiller den. Ellers koster det min. 1000 kr.

Information om regler ved skiløb I forbindelse med alpint skiløb skal alle deltagere have en skihjelm på. Har man ikke en selv, kan man låne en ved skiudlejningen.

Man skal følge instrukser, sikkerhed og vejledning på turen. Deltagere, der er sikre på ski og været med mange gange, kan efter en tur med instruktør, komme ud og køre i aftalte hold med instruktør. Nye skal starte op på opstartsbakken. Her vil der være mulighed for instruktion. (Aftales når vi er der).

Skal man prøve andre løjper, skal nye deltagere have kørt turen med en instruktør/ lærer først. Man kører altid min. 1 instruktør og 3 elever på de store bakker. Husk evt. mobil med udlandstelefoni. Div. telefonnumre indsamles på turen.

 

Forventning til turen og deltagerne.

Da flere nok ikke har prøvet at stå på ski, handler det om at have en indstilling til at være aktiv og gøre sit bedste. Man blive ikke udsat for store stejle bakker, før man selv vil. Det er bare fedt at finde ud af, at man mester skien på en lille bakke. Og så kan man være klar til støre udfordringer. Det er en fælles efterskoletur, hvor programmet kan være fælles eller individuelt.

Man hjælper i den gruppe man bor med. Du skal have lyst til at deltage. Mød andre med tillid. Vær dig selv på en positiv måde. En grundregel er, at du skal være mod andre, som du gerne selv vil behandles. Respekter henstillinger fra lærerne.

Skiløberens syv skarpe (Dansk ski forbund)

  • § 1 Den, der kommer oppe fra bjerget, skal vige

  • § 2 Kør ikke hurtigere end du har teknik til. Styrtløb og uforsvarlig kørsel accepteres ikke.

  • § 3 Når I kører uden skilærer, skal I køre mindst 3 sammen.(Godkendte øvede) Hvis uheldet er ude, er der en til at hente hjælp og en til at blive ved den uheldige.

  • § 4 Pas meget på, når du er ved at være træt

  • § 5 Løb kun på pisterne

  • § 6 Du er selv ansvarlig for dine ski, støvler og stave. Udstyret skal efter endt skiløb placeres i skistalden

  • § 7 Vis hensyn til andre

 

Når du følger de 7 skarpe, har vi alle optimale muligheder for at få en rigtig god skitur! Har du langrendsski med, skal du huske smøregrej og udstyr. Egne ski bør vskipose.

Husk lommepenge og sygesikringsbevis. Evt. rejseforsikring og ulykkesforsikring mm. skal du selv tegne. Husk legitimation og pas, grundet at der er landegrænse kontrol.

Lejer man ski i Norge, er man selv ansvarlig for at udstyret bliver leveret tilbage i hel stand.

Pris på turen: Prisen på turen frem og tilbage, liftkort, skileje, ophold og mad er indeholdt i skolepengene, fordelt på årets måneder. Det betyder, at hvis man afbryder skoleopholdet i utide vil resten af skiturens beløb blive opkrævet til betaling.

Hvis der er spørgsmål så kontakt Pia Fisher på 76413126 eller