Skolekomedien tager kegler
Når 5. kl. rykker op til de store elever og selv bliver til 6. kl. laver de en skolekomedie, som de spiller til skolefesten for 0.-5. kl. Det er så absolut et højdepunkt på skoleåret. Mange børn lærer helt nye sider af sig selv og hinanden at kende, både når de øver sig, og når de fremfører komedien. Der er måske personlige grænser, man skal overskride, men det booster børnenes selvtillid, når forældrene og kammeraterne klapper dem ud og ind flere gange på premiereaftenen.