NytårsfestNytarsfest

Lørdag den 7 januar blev det holdt nytårsfest på Vejlefjord. Men ikke bare en almindelig fest, men et poolparty, og hvem kan ikke lide det?! Rigtig flotte palmer, musik og flotte farver, men en ordentlig fest kan jo heller ikke være foruden.

Aftenen startede med udspringskonkurrencer. Alt fra det største til det mindste plask, og selvfølgelig præmier til vinderen. Så var der også en point leg hvor fire hold dystede om at få flest bolde i forskellige farver ned i deres kurv. Det var tilladt at stjæle fra hinanden, dog vidste man ikke hvad de forskellig farvede bolde gav af point.

Ind i mellem legene skulle traditionen jo følge. Så det var på tide at udbringe en skål og høre dronningens personligt skrevet nytårstale til Vejlefjordskolen. Der kan næsten ikke være en nytårsfest uden.

En anden boldleg var der også. To hold skulle være i hver sin ende af poolen, og tallene 1-7 blev givet ud. En bold blev kastet ind i midten af poolen, og når et tal blev råbt op var det de to deltagere fra hvert hold der skulle ind og bringe bolden tilbage til sit hold. Efter det var det en leg som ikke involverede bolde. Poolen blev delt op i en mindre størrelse. En person blev placeret inde i midten uden at kunne se noget, resten skulle vente i den ene ende. Personen i midten kunne give nogle forskellige kommandoer, som indikerede måden folk skulle prøve at komme over på en anden side på. Hvis man blev fanget måtte man bytte plads med fangeren.

Aftenen sluttede af med frit spil i poolen, og udspring, hvor der blev taget fine billeder. Alt i alt en super fest hvor alle havde det sjovt.

Godt nytår og; GUD BEVARE DANMARK.