Når børnene kommer hjem, dufter de tit af bål

Den 21.05.2019
Skrevet af Birgitte Bohsen
Kategorier: Dagskole
Tags: bjælke2
Hits: 5476

Når børnene kommer hjem, dufter de tit af bål

Susanne og Søren Vind har begge deres piger på Vejlefjordskolen. Hun er teamleder hos Vejle Kommune, og han er lokalbetjent. De elsker natur og udeliv og er glade for, at deres børn tit skal tømme lommerne, når de kommer hjem fra skole eller børnehave, for så ved de, at børnene igen har været ude i skoven eller ved fjorden.

Som ny rektor vil jeg gerne forstå, hvad det er for en skole jeg er havnet på. Sådan rigtigt forstå skolens DNA. Allerede 8 dage efter min tiltrædelse er der generalforsamling og flere nye kandidater stiller op til skolens bestyrelse. Søren Vind er en af dem. Efter en lille valgtale om skolens fantastiske muligheder for udvikling bliver han valgt. Ham skal jeg snakke mere med, tænker jeg. 

Nu kører jeg ind på hans gårdsplads. Jeg kan straks se, at der her er plads til kreativitet og udeliv. Heste i baghaven, kaniner ved legehuset, en gynge i det gamle piletræ.

”Vi var til introaften for 0. kl. og var ikke i tvivl bagefter,” siger Sørens kone, Susanne, da vi sidder om havebordet med en kop kaffe. ”Her skulle Sofia gå. Pædagogen var virkelig inspirerende, børnene skulle ikke have skæld ud, men høres. Her løser vi konflikter så snart de opstår, var hendes budskab. Og vi har ikke fortrudt på noget tidspunkt, for det var det, vi senere oplevede.”

”På Sofias første dag var børnene på skattejagt for at lære området at kende. Hun fortalte glad, at det havde været den bedste dag i hendes liv. Noget af det, vi faldt for, var også, at børnene skulle være meget ude i de helt fantastiske omgivelser, have trækketure på skolens heste, fange krabber og passe høns,” fortæller Susanne. Søren elsker også udelivet og har valgt at være frivillig i Vejlefjord spejdertrop. Så snart vejret er til det, er han med børnene i skoven, ved fjorden eller på den årlige tur i ”Æbleskoven”.

Det hele går lidt lettere, fordi klassen ikke er for stor Sofia går i 2. kl. nu, hvor der er 18 elever. ”Selvfølgelig har der været gnidninger mellem pigerne i klassen, men klasselæreren tager hånd om det på en rigtig god måde. Fx skal man vælge det, man kan lide at gøre og ikke bare gøre som klassens populære piger gør. Man skal være sig selv. Det gav snart ro i klassen. Som forældre gør vi også noget ud af at lave legeaftaler på tværs af de mest oplagte grupperinger. Det gør vi også, hvis der kommer en ny elev i klassen. I det hele taget betyder det meget, at klassen ikke er for stor. Det gør, at lærerne bedre kan se de enkelte børn og også gribe ind, så snart det er nødvendigt.”

Børnehave og skole med plads til holdninger Søren bryder ind: ”Selv om vi ikke er kirkeligt aktive, så betyder det noget, at skolen har rigtigt gode normer. Ikke noget med mobning, og man skal værne om sine medmennesker. Det er et solidt fundament. Susanne fortsætter: ”Sofias lillesøster Anna har lige holdt hjertefest. Jo, hver gang en i klassen gør noget godt for en anden, får de et hjerte, og når der er samlet 100 hjerter, holder de fest. Den ide nuppede jeg lige med hjem.”

Søren og Susanne taler lidt på skift om, at skolens kristne værdier aldrig opleves, som om der er noget, der skal påduttes nogen: ”Det er bare noget helt naturligt, og det føles kun hyggeligt, at der fx er en rigtig fin skolegudstjeneste, hvor børnene klæder sig ud og optræder med drama og sang. Sofia havde sceneskræk før, men nu tør hun stille sig frem og synge foran en forsamling.”

Skoleturene giver noget ekstra ”Vi er også glade for de ture, skolen og skolens bagland arrangerer. Børnekoret var fx i Legoland i slutningen af sæsonen, og Sofia har været med på den mest fantastiske børnelejr, hvor der var Astrid Lindgren-tema. Hun er faktisk helt ligeglad med, om vi skal ud at rejse med fly i sommerferien, bare hun kan komme på børnelejr. Tænk, hun tager afsted helt selv og er væk en hel uge. Hun lærer virkelig at stå på egne ben… og vi lærer også noget af at skulle give slip på vores børn.” Susanne og Søren kigger indforstået på hinanden med et blink i øjet.

Af Kay Flinker, rektor

(Artikel fra Hedensted avis)

"Vi har så meget at byde på - kom selv og oplev det!"
Se hvad vi har at byde på