Weekenden stod på galla for eleverne på skolen. Vejret var godt i begyndelsen af weekenden, men 3g’erne var ikke til at se. De befandt sig nemlig ovre i hallen for at gøre klar til et brag af en fest. Lørdag aften skulle der tradition tro være galla på Vejlefjordskolen og det er 3g’erne som står for den fest. Aftenens tema var “under stjernerne” mens de fokuserede på at det var “galla med gaffa” her henvist til gaffatape. De mente nemlig at det er sådan de har klaret sig igennem gymnasiet. Der blev givet priser ud, spillet musik og spist dejlig mad før der skulle danses. Alle borde blev fjernet og så var folk klar. Det gik hurtigt for sig og snart blev alle døre åbnet for at få noget friskt luft ind. Galla-filmen blev også vist og man må sige at der blev grint. Det var en god aften, som nok skal blive husket.
Billeder fra aftenen kan ses på skolens facebook side “Vejlefjordskolen”.