Galla

Den 27.04.2019
Skrevet af Birgitte Bohsen
Kategorier: Gymnasiet, Efterskole, Dagskole
Tags: bjælke2
Hits: 11073

Galla

Så kom weekenden alle 3g’erne havde ventet på: GALLA WEEKENDEN. Det må siges at være en af højdepunkterne når man går i 3g, fordi man helt selv skal stå for hele festen. Men en fest kræver planlægning og det må man sige at det er overvældende. Allerede før jul begyndte de første forberedelser til festen, men da SRP blev overstået gik vi for alvor i gang. De forskellige hold begyndte at tage ansvar for de forskellige opgaver, men der er godt nok mange ting, som der skal være styr på. I år havde vi valgt at gøre lidt ekstra ud af det. Det inkluderede blandt andet baldakiner i loftet, en selvbygget trappe og et fældet træ. Der blev kæmpet og arbejdet både med planlægning, med budget og med at få det hele sat sammen. Den sidste uge op til galla var der ikke meget koncentration i timerne, da alle lige skulle have det sidste færdigt og alle eftermiddage blev brugt med galla. Da lørdag så kom, kunne man mærke tidspresset. Det var meget varmt inde i hallen, da der ikke var blevet slukket for varmen og når vi åbnede dørene væltede alle være servietter. Det var en evig kamp. Alle rendte rundt, men 16.45 kunne vi endelig åbne op for alle gæsterne.

Galla startede med en dans, koreograferet af Petrine fra 3g, som alle fra 3g udførte. Det satte stemningen og derfra begyndte underholdningen. Her blev der gjort brug af vores trappe, som man gik ned af mens årbogkommentarerne blev læst. Efter det gik alt super hurtigt. Den ene pris efter den anden blev delt ud og der blev grint en masse. Aftenen sluttede med den traditionelle galla-film, som i år havde The Hunger Games som tema. Klokken 01.00 var 3g’erne færdige med at rydde hele hallen op, men når man har været i gang hele dagen er man lidt sulten. Derfor tog alle afsted, iført gallatøj, til McDonalds hvor depoterne lige blev genopfyldt. Alle var trætte og så snart man lagde sig i sin seng faldt man i søvn. Det var en fantastisk aften som vi sent vil glemme.

"Vi har så meget at byde på - kom selv og oplev det!"
Se hvad vi har at byde på