Juletræstænding

Den 01.12.2017
Skrevet af Pia
Kategorier: Gymnasiet, Efterskole, HF
Hits: 2191

Kalenderen siger at vi nu er gået ind i december måned. December blev traditionen tro sunget ind torsdag aften. Klokken 8 var mange elever og lærere samlet ude foran hovedbygningen, hvor der blev sunget julesange både på dansk og engelsk. Så skulle juletræet tændes, men det blev ikke gjort helt almindeligt i år. Flemming, kostvagt, havde nemlig placeret sig selv på drengebygningen, hvor der blev sendt ild ned til træet på en line. Da ilden ramte træet blev lysene tændt, til stor glæde for de fremmødte. Derefter blev der delt stjernekastere ud, mens der blev sunget den sidste sang. Så var det tid til æbleskiver, som der var masser af. Alle hyggede sig, mens der blev hørt julemusik og spist æbleskiver. Det var en god start på december måned.