Bagagerumsmarked

Fra 08.09.2019 10:30 indtil 08.09.2019 14:30

Kom til Vejlefjordskolen til 
bagagerums­marked
og aktivitetsdag for børn

Søndag den 8. september kl. 11-14

Vi inviterer alle interesserede til bagagerumsmarked og aktivitetsdag for børn. En dag med masser af aktivitet og hygge i nogle skønne omgivelser ved Vejle Fjord.

Bagagerumsmarked

Det er GRATIS at have en stadeplads.

Private stadeholdere kan sælge deres egne brugte ejendele og danske husflidsarbejder fra bilens bagagerum, trailer, bord, en presenning på græsset eller asfalten. De private overskudslagre i pulterrum, garage, kælder, skuffer og skabe kan blive tømt og solgt. Tingene kan få nyt liv i andre hjem. Hygge og handel går op i en højere enhed på et ægte bagagerumsmarked.

Benyt anledningen til at komme ned og besøge skolen – se vores fantastiske omgivelser og muligheder.

Retningslinjer for stadeholdere:

Stadebestilling er nødvendig og kan ske til skolen, enten via mail:  eller telefonisk (tlf. 75895202). Ved bestilling skal vi have navn, postadresse, telefonnummer og mailadresse.

Stadebestilling skal ske senest den 4. september kl. 12 – men gerne før.

Der åbnes for opstilling af stader kl. 9.30 på dagen.

Ved for meget regn flytter vi ind i skolens nye ridehal.

Stadeholdere er ansvarlige for oprydning og bortkørsel af de ejendele, de ikke sælger på dagen.

Aktivitetsdag for børn

Vi har til huse i et fantastisk naturområde, hvilket vi udnytter fuldt ud. Det skal vores gæster selvfølgelig også have glæde af.

Vi har derfor arrangeret en sjov og spændende aktivitetsdag for børn samtidig med bagagerumsmarkedet.

Der er mulighed for ponytrækning, donut efter speedbåd,  bueskydning, hoppepude, combat archery, snobrød og åben legeplads.

Kom glad, der er noget for både store og små, unge og ældre