Den 17.11.2017
Fredag den 17 november ankom der en bus til Vejlefjord. Der var en folk unge mennesker fra Wien, som skulle besøge skolen i en uge. Disse unge mennesker, havde elever fra Vejlefjord boende sidste år. Det var en gruppe fra den daværende 3g årgang. Nu var det så deres tur til at opleve en ny kultur. Det skulle de ikke selv, for lørdag eftermiddag ankom endnu en gruppe, det var en gruppe fra Sicilien. Da de var indkvarteret begyndte det spændende projekt. Erasmus plus handler om at unge mennesker fra forskellige lande, skal være sammen og prøve at få nedbrudt nogle af de fordomme der kunne være. Søndag blev brugt i Den gamle by i Århus, hvor eleverne fra Wien og Sicilien oplevede den danske julestemning, som fandt sted i Århus. Mandag stod på virksomhedsbesøg, ved en af de virksomheder, som Danmark er kendt for. Eleverne var nemlig en tur på Lego. Her fik eleverne fortalt Legos historie og baggrund, mens der blev serveret mad og lækkerier. Efter en god og lang dag blev der slappet af på skolen, hvor den stod på julepynt, pebernødder og julemusik. Rigtig dansk hygge. Tirsdag morgen var eleverne ude af bygningerne før resten overhovedet havde tænkt på at stå op. De skulle nemlig en tur til Tyskland. Her blev der vist rundt ved Dybbøl Mølle og på A. P. Møller skolen. Vejret var ikke helt med eleverne, så det blev en våd og kold dag, men så var det godt at de kunne slappe af, da de kom hjem. Onsdag blev brugt på skolen, hvor eleverne skulle arbejde på nogle miniprojekter. Det handlede om forskelle mellem de tre lande og hvordan det var at immigrere til et nyt land. Om eftermiddagen kom der en gruppe unge mennesker ude fra skolen, for at fortælle om kulturforskelle og hvor specielt det kan være hvis man blander forskellige nationaliteter. Dagen blev afsluttet med et spændende foredrag med Özlem Cekic, som også talte om hvordan ens fordomme kan gøre, at man går glip af gode muligheder for at lære andre at kende. Torsdag var sidste dag eleverne havde sammen og der blev sat fokus på de forskellige religioner. Det var Niels Christiansen, der er religionslærer i gymnasiet, som stod for undervisningen, med emnet “Vi er alle børn af Abraham”. Det var i relation til eftermiddagens besøg ved Jens Galschiøts’ atelier i Odense. Alle hans værker har et stærkt budskab, som ofte er politisk. Han kæmper for ligestilling af de tre verdensreligioner. Efter atelier besøget var det tid til at sige farvel til gruppen fra Sicilien, som tog toget til København. Gruppen fra Wien rejste hjem tidligt fredag morgen.
Det har været en spændende uge, som dog også har været udfordrende. Alle har lært af denne oplevelse, men det er nu dejligt at vende tilbage til
Til foråret rejser gruppen af 3g’er, som havde dem fra Sicilien boede, til Sicilien for at bo hos dem.