Pigeweekend
Efter drengene var taget hjem, fik vi aftensmad og så havde volontørerne, Lidi og Rose, arrangeret et lille stjerneløb. Og om aftenen var der The Greatest Showman i aulaen, med hjemmelavet ansigtsmasker. Lørdag morgen var der lækker brunch og senere en hyggelig andagt. Resten af dagen var sat af til hygge i det gode vejr, glidebane og trækture bag speedbåd.
Klokken 20.00 var der bålhygge som blandt andet bød på snobrød, skumfiduser og mariekiks. 23.30 var der mørkeleg. Vi blev lukket ind på skolen, i små grupper, i total mørke. Legen gik ud på, at vi skulle finde en person som sad i et rum, sætte sig med hende, og den sidste der gik rundt og ledte, havde tabt.
Søndag tog vi stille og roligt med en masse afslapning og hygge, inden drengene kom tilbage.