1. g til Hamborg

Den 04.11.2019
Skrevet af Pia
Kategorier: Gymnasiet
Tags: bjælke2
Hits: 3246

Mandag morgen klokken 8:00 kørte bussen fra Vejlefjordskolen, afsted med 1.G. 

Klokken 12 ankom den i Hamburg foran vores hostel. Efter vi havde tjekket ind fik vi lidt tid inden vi så skulle mødes igen. Vi skulle nu ud på havnerundfart. Vi så Hamburg udefra og en masse store containere og kraner. Vi kunne også se Hamburgs flotte operahus. Efter det blev vi sluppet løs i et center med en masse restauranter og fine butikker. Da alle havde fået lidt mad indenbords kom de fleste af os lidt på glat is da vi skulle ud og skøjte. Da vi var færdige der var det hjem og sove efter en god lang første dag.

Dag 2 skulle vi i Hagenbeck tierpark, som er Hamburgs zoologiske have. Det var en meget flot have med interessante dyr. Der var både indelukkede dyr, men også et par fritløbende som man kunne komme helt tæt på. Da vi havde spist i parkens restaurante begyndte det at regne, først stille og roligt, men til sidst en meget stabil, tung regn som fortsatte helt til vi var hjemme igen om eftermiddagen. Resten af dagen fik vi til shopping og hygge.

Onsdag var dagen vi vendte hjem, men først havde vi lige et sidste par ting vi skulle opleve. 7:45 skulle vi stå klar i lobbyen med vores bagage, det blev låst inde og så tog vi afsted til Neuengamme koncentrationslejr. Det var en meget spændende og lærerig  rundvisning vi fik, og vi fik et godt indblik i fangernes leveforhold og deres tragiske historie. Da vi var færdige der blev vi kørt tilbage til vores hostel. Vi fik vores bagage, og så var der jo kun 4 timer i bus tilbage til skolen.