Adventure og outdoor på efterskole i Jylland - få vilde oplevelser på fjorden og i skoven
Oplevelser i naturen med outdoor og adventure på Vejlefjord Efterskole er noget helt specielt, fordi efterskolelinjen outdoor kan så meget forskelligt: give ro og tæt på meditativt flow, når du sidder i en sejlbåd og lader vinden glide hen over dit ansigt ELLER suset i maven, når du kaster dig ud på en sort piste ned ad et norsk fjeld.
Tænk to ting sammen: outdoor efterskole … og du har den bedst tænkelige kombination: En outdoorefterskole!
Friluftsliv på outdoorefterskole - oplev friheden i kajak og kano
I en kajak kommer du helt tæt på vandet. Kajakken bliver næsten en forlængelse af dig selv, mens du bare skærer igennem det glasklare vandspejl. Når du er på tur i kano på fjorden eller op gennem en å, skal du blive god til at samarbejde med de andre. Du oplever naturen og dine venner på helt nye måder, når du er på outdoorefterskole. Glæd dig.
Med vind i sejlene
Det er fantastisk at glide hen over fjordens bølger og lade sejlet gøre arbejdet. Lær at styre en sejlbåd og bliv dygtig til navigation og sikkerhed på vandet. Outdoor, efterskole, venner – det er det glade friluftsliv, når det er bedst.
Skituren vil du ikke undvære – adventure med fuld fart
Der er højt humør og vilde forventninger hvert år, når hele efterskolen tager til Norge på skitur. Der er ikke meget, der slår turene ned ad bjerget og hyggen om aftenen med kammeraterne. Friluftsliv er mange ting – og skisport giver både adrenalinsus og afstressende zen-øjeblikke i fantastisk natur.
Kør mountainbike i kuperet terræn
Med et forløb i mountainbike får du ikke bare jord under fødderne, men sikkert også i hovedet. Det kuperede terræn omkring Vejlefjord Efterskole giver adventure-aktiviteter de bedste muligheder.
Mærk suset på vandski og på bumperen… og slut af i saunaen
Måske har du brug for at prøve igen og igen, før det lykkes dig at pløje hen over vandet efter vores vilde speedbåd. Men ellers får du bare den vildeste tur på vores bumper efter motorbåden. Og bliver du kold, tager du en tur i vores mobile sauna ved fjorden. Outdoor, efterskole, Jylland, Vejle Fjord – mærk suset sammen med dine bedste venner.
Hvis du vil højt til vejrs, skal du lære træklatring
Måske skal du overvinde dig selv og i hvert fald træne balance og styrke i ben og fingre, hvis du skal blive god til at klatre i trækroner eller på klatrevæg. Men det er alle anstrengelserne værd. Outdoor på efterskole – der hvor du udfordrer dine grænser og har det sjovt med dine venner. At dyrke din sport som fx klatring i naturen stimulerer både din fysiske og mentale sundhed.
Når du fanger en fisk gipper det i dig
Det giver en helt særlig ro i kroppen at sidde i en båd og fiske. Bagefter er det måske dig, der kan prale af dagens bedste fangst. Lær en masse om det gode kast, om hvor man finder fisken, og hvilken krog du skal bruge.
Maden smager faktisk bedre, når du selv laver den over bål i vores bålhytte eller ved vores sheltere
Man kan lave næsten al slags mad over et bål. Der er også noget helt specielt over at sidde sammen med sine venner en aften, mens solen går ned og nyde den mad, man selv har lavet. Det er friluftsliv på efterskole, når det er bedst.
Outdoorefterskole - sport i naturen er bare sagen
Linjefaget outdoor på Vejlefjord Efterskole giver dig det hele i én pakke: Sport, fællesskab, oplevelser for livet og natur i rå mængder. Hvis du er til friluftsliv, får du de smukkeste rammer ved Vejle Fjord.
Grib ketsjeren, så snart der er en ledig tid i hallen, og få dine badmintonvenner med. Der er 5 baner at spille på i Vejlefjord Efterskoles sportshal, så hvis du er begejstret for badminton, handler det bare om, at din begejstring skal smitte dine kammerater, så du får mulighed for at vise dem din serv og din smash. Men det handler ikke altid om at være den bedste, men om at prøve noget nyt og mærke tilfredsheden ved at blive bedre.
Basket er stemning og høj intensitet. Driblinger og dunk. Løse trøjer og smarte finter. Hvis du er til basket, så giv den hele armen i sportshallen, og lad din passion for basket smitte af på dine venner. Du har muligheden for, at basket bliver endnu større. Sæt dit præg på sport på Vejlefjord Efterskole, uanset om du er god på forhånd eller bare godt kunne tænke dig at prøve basket.
Dans er vild intensitet og yndefuld bevægelse. Du skal turde slippe kroppen fri og lade den falde i synk med dine meddansere. Rytmisk bevægelse gør alle glade, og hvis du er god i forvejen, skal du være med til at gå foran og få andre med. Hvis du aldrig har turdet kaste dig ud i dansen, så er det bare med at gøre det på Vejlefjord Efterskole. Alle laver forkerte trin, og er du ny, laver du bare flere til at begynde med. Men belønningen er stor, når publikum ser dansetruppen og klapper af begejstring, fordi alle har rykket sig. SAMMEN.
Fodbold smitter. Både publikum, og især dem der selv kaster sig ud i spillet. På fodboldlinjen spiller du masser af fodbold, men hvis du har valgt en anden linje, kan du alligevel spille fodbold på Vejlefjord Efterskole. Træneren smitter også. Jacob Laursen har selv spillet fodbold på det danske A-landshold og i Premier League, så han ved, hvordan han skal få det bedste ud af dig og holdet, uanset om du er god i starten eller om du bare elsker at spille bold. Han ved også, hvordan du kan bruge fitness til at blive endnu bedre til fodbold.
På outdoor-linjen bliver du god til at sejle kajak. Men selv om du har valgt en helt anden linje, er der masser af muligheder for at få glæde af alle de mange muligheder, vi har på fjorden: kajak, kano, fiskeri, sejlbåd, paddleboard, sauna. Hvis du tager et kajakkursus i begyndelsen af skoleåret, får du mulighed for at sejle på fjorden og opleve noget af Danmarks flotteste natur fra vandsiden. Glæd dig, naturen på Vejlefjord Efterskole har aldrig skuffet nogen.
Film i drengebygningens fællesrum ”Einstein” gør selv den kedeligste regnvejrsdag hyggelig. Find dine venner, og smut over i biografen. Her må du godt drømme dig lidt væk til popcorn og pandekager… og din yndlingsfilm, hvor du har lært replikkerne udenad og bliver lidt irriterende på den fede måde, når du bare ikke kan lade være med at sige dem højt.
Løb kan være en sport for de superdedikerede, der vil opnå flotte resultater, men det kan også være skønt bare at få blodet til at rulle i årerne, mens du løber i naturen. Vejlefjord Efterskole ligger midt i den flotteste natur med kuperet terræn og løbestier af forskellig sværhedsgrad. Løb er for alle. Som grundtræning, hvis du spiller fodbold. Som livsstil, hvis du vil være sund. Få dine venner med, og få de fedeste ture i skoven eller på vejene omkring skolen. Og hvis din kondi er helt til rotterne, skal du jo bare begynde med at gå. Det er næsten lige så skønt.
Fitness på Vejlefjord Efterskole er for alle. Virkelig ALLE. De sejeste og virkeligt seriøse, og dem der bare vil have en helt almindelig sund krop. Vi har et af de bedst udstyrede fitnesscentre på efterskoler i Danmark. Og vi har superdygtige trænere, der kan lave træningsprogrammer, der passer til lige præcis dig og dine venner. Og hvis du vil tabe dig lidt, får du også et kostprogram, som du kan følge. Det handler om, at du når dine personlige mål.
Skituren til Norge i uge 6 er et af højdepunkterne på året. Alle glæder sig. Og de få, der ikke gør, glæder sig til året efter, når de først har prøvet det én gang. Det er for cool at stå på ski ned ad de norske fjeldsider, første gang det lykkes dig at komme ned uden at falde. Og suget i maven bliver bare større, jo bedre du bliver. Men skitur er også skønne aftener, hvor man træt efter dagen på løjperne hygger sig sammen og ser videoklip af alle de skønne oplevelser fra dagen. Glæd dig!
Svømmehallen er et scoop for dig, både hvis du vil noget seriøst med svømning, og hvis du bare synes en pool er noget af det fedeste. Nogle træner målrettet og får bedre og bedre tider, andre samler bare 5 venner og får så lov til at gå i svømmehallen med en livredder. Vandfitness er vildt sjovt hen over vinterhalvåret, og basinnet bliver også brugt til træning af kajak- og kanoteknik.
Volleyball er på programmet hver uge for både drenge og piger. Volleyball er ikke den letteste sport, så man skal bare holde ud, indtil man får det helt ind i kroppen. Men så er det også den fedeste fornemmelse, når man ender med at kunne smashe bolden ned på modstandernes banehalvdel. Hvert år deltager volleyballholdene i en turnering med hold fra Norge, Sverige og Finland. Det er ikke let at banke de andre hold, men det er virkelig sjovt, når det lykkes.
Makerspace er for de kreative og dem med en lille opfinder i maven. Her har du mulighed for at bruge 3D-printer, lasercutter eller bygge robotter med lego. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for kreativiteten. Vejlefjord Efterskoles makerspace bliver brugt i både undervisningen og i fritiden om aftenen.
Du og vennerne kommer lige forbi, og du udfordrer selvfølgelig din bedste ven. Og det bliver som regel en kamp på liv og død, om ære og vanære. Taber du i bordfodbold, er det ret træls for at sige det på godt jysk. Men næste gang er det måske dig, der vinder, og straks skinner solen på en helt anden måde.
Bordtennis er en hyggesport på Vejlefjord Efterskole. Selvfølgelig kan man være seriøs, hvis der er andre på holdet, der også er det. ”Rundt om bordet” er rigtig sjovt, når man er sammen med vennerne. Faktisk kan du hygge dig med bordtennis både ude og inde.
Træklatring er en sjov aktivitet og giver udfordringer for både nybegyndere og trænede klatrere. Vejlefjord Efterskole ligger i noget af Danmarks smukkeste natur, omgivet af skove med store flotte bøgetræer. Det giver en oplagt mulighed for at klatre i træer. Og du er helt sikkert lidt mere modig, anden gang du prøver.
Alle kan være med i Vejlefjordkoret. Trænede sangere bliver endnu bedre og får mulighed for at synge soloer til korsangene. Men er du bare glad for at synge, hopper du selvfølgelig modigt ud i det og får lært det efterhånden. Når vi kommer til den første koncert, lyder koret allerede rigtig godt og får mange klapsalver. Og julekoncerten er noget helt for sig, masser af julelys og juletræer – julestemning der gør glad i låget. Vær med hele året, og oplev også en udlandsturné sammen med dine venner.
Ingen efterskole uden pool. Her må du godt juble, når du rammer spot on og ballen ruller i en totalt lige linje ned i hullet. Og dine venner må godt være en anelse misundelige. Til gengæld skal du jo selv kunne tåle at tabe, når din bedste ven har en mere heldig dag end dig. Men hyggeligt er det altid, det handler jo mest om at være sammen med sine venner.
Vejlefjord Efterskoles speedbåd har så mange heste, at man skal holde godt fast, når gashåndtaget bliver rykket i bund. Når vejret tillader det, er der dømt hygge på fjorden. Og hvis du er til udfordringer, skal du bare prøve at stå på vandski. Hvis det er lidt for svært, er en tur på bananen det nærmeste du kommer en ud-af-kroppen-oplevelse. På den fede måde selvfølgelig, og fuldt forsvarligt. Eller hvad med en fisketur? Vi har stænger nok til, at du og dine venner kan få en skøn tur på fjorden… og måske en fisk på krogen.
Hvis du aldrig har prøvet vandfitness, kan du kun blive glædeligt overrasket, når du hopper i poolen på Vejlefjord Efterskole og er med første gang. Her få du virkelig udfordret kroppen, bliver fit og får kondien i orden, men uden at overbelaste dine led på nogen måde. Vandfitness er en skøn variation til ”landfitness”, eller hvad ellers du nu dyrker af sport på efterskolen.
På Vejlefjord Efterskole kan du sejle i kano, så snart fjorden er varm nok. Først tager du et sikkerhedskursus til kano, så du bliver fortrolig med sejlads på fjorden. Når det er på plads, kan du få lov til at sejle rundt sammen med vennerne og nyde noget af Danmarks flotteste natur fra vandsiden. Du kommer altid gladere tilbage, når du har været på fjorden og har fået brugt kroppen sammen med vennerne.
Glem ikke cyklen, hvis du er til mountainbike. Vejlefjord Efterskole ligger perfekt midt i et fantastisk kuperet terræn, der visse steder minder om… ja lige præcis… mountains. Du bestemmer selv sværhedsgraden, for der er mange muligheder langs fjorden og i skovene.
Følelsen af at blive ført over fjorden med sejl… på tværs af strøm og bølger er helt fantastik. Hvis du ikke før har prøvet sejlads uden motor, må du ikke gå glip af muligheden på Vejlefjord Efterskole. Men vi tager ingen chancer, så du skal ikke være bange for at prøve noget nyt og ukendt. Hop bare ud i det og bliv bidt af vores Megin-joller.
Beachvolley er er for alle, der har lyst til at smide skoene og få sand mellem tæerne. Hvis du er øvet, kan du nok score lidt streetcredit hos tilskuerne langs kanten. Og har du ikke prøvet det før, skal du bare vide, at alle har prøvet at ramme bolden helt forkert. Men hyggeligt er det altid, når der er gang i volleybanen ved pigebygningen.
Er du kreativ, og har du lyst til at male, lave smykker eller bare hygge dig med perler, så har vi et kreativt område i pigernes dagligstue, hvor du kan udfolde dig. Så behøver en trist januaraften ikke blive lang alligevel… og da slet ikke i godt selskab med vennerne… og til lidt god musik og måske lidt til ganen.