Efterskolesvømning – din vej til bedre svømmeresultater på Vejlefjord Efterskole
Indtil vi åbner vores svømmelinje, har du alligevel mulighed for at svømme en masse på Vejlefjordskolen. Eleven som du ser i filmen har dyrket sin interesse for svømning på højt niveau på egen hånd i Vejlefjordskolens bassin. Og har du bare lyst til at hygge dig med vennerne i svømmehallen er det bare på med badetøjet og i bassinet.
Du vil gerne udvikle dig som svømmer, men du vil også gerne på efterskole og få alle de gode oplevelser, som et år på efterskole kan give dig. Vejlefjord Efterskoles svømmelinje er måske lige det, du leder efter.
Efterskole, svømning, venner tæt på – få det hele til at gå op i en højere enhed
Måske træner du nu 2-5 gange om ugen derhjemme, men drømmer også om at det fællesskab, som en efterskole kan give dig. På Vejlefjord Efterskole kan du både blive del af et svømmefællesskab og et større fællesskab på efterskolen - og samtidig passe din svømning.
Nå kravtiderne sammen med dine venner
På Vejlefjord Efterskoles svømmelinje kan du udvikle dig og blive både bedre og hurtigere. Du får aldersrelateret træning baseret på Dansk Svømmeunions og Team Danmarks anvisninger. Du skal have masser af teknisk træning, der optimeres med videoanalyse og tekniske øvelser i vandet.
Hvorfor cykle langt til svømmetræningen, når du kan nøjes med at gå 100 meter
Fordelen ved at være på Vejlefjord Efterskoles svømmelinje er, at svømmehallen ligger på selve skolen. Så ikke noget med at skulle op midt om natten for at nå morgentræningen og derefter hjem til morgenmad, og så ud og med bussen i skole. På Vejlefjord Efterskole bor du, hvor du svømmer, og du går også i skole dér.
Få et personligt træningsprogram, der kommer hele vejen rundt
På svømmelinjen skal du både arbejde med kondition, udholdenhed, teknik, fysisk træning og kost. Sæsonen er planlagt sådan, at du svømmer godt ved dine turneringsstævner og topper til landsmesterskaberne.
Trænerne vil hjælpe dig på den bedste måde til at nå dine mål
Personlige udviklingssamtaler med svømmemål og delmål, kostplaner og fysisk træning vil hjælpe dig til at forbedre både teknik og resultater. Trænerholdet består af 4-5 trænere, der kommer rundt om alle svømningens aspekter. Vi bruger Team Danmarks ‘det Mentale hjul’ og de mentale færdigheder og praktiske værktøj atleterne kan bruge i hverdag, træning og konkurrence som f.eks. visualisering, indre dialog, målsætning, arousal regulering m.m.
Charmerende svømmehal bliver en supergod ramme om din daglige svømning
Vejlefjord Efterskoles træningsbassin er på 20 meter og giver fine muligheder for at forbedre dine tider. Op til stævner afpudser vi startspring og vendinger i nærliggende haller med længere bassiner.
Få adgang til et virkelig veludstyret fitnesscenter
Svømmelinjen har mulighed for at benytte fitness fuldt ud. Vi har en superinstruktør, der giver personlige træningsprogrammer til hver enkelt elev. Her får du også adgang til en app, der kan hjælpe dig med at tracke din udvikling og nå dine mål.
Kostprogram for dig, der går op i at spise sundt og energirigtigt
Når du har trænet hårdt, skal du have et restaurationsmåltid, så du får fuldt udbytte af din træning. Kosten på Vejlefjord Efterskole er i høj grad plantebaseret og giver dig både sund, grøn og varieret kost.
Prøv også udendørs svømning – det er bare noget helt andet og en spændende udfordring
Med den perfekte placering ved Vejle Fjord kan du også prøve kræfter med åbent vand-svømning. Her får du modstand af både strøm og bølger – men det er superfedt at prøve. I slutningen af sæsonen vil der være mulighed for at deltage i et åbent vand-stævne.
Livet ved fjorden er noget helt specielt
Hvis du elsker vand, er der mange muligheder på Vejlefjord Efterskole. Svømning er kun en ting. Men hvad med at sejle kano eller kajak, navigere en sejlbåd eller plane hen over fjorden på vandski efter vores hurtige speedbåd. Og så afslutter du i vores mobile sauna ved fjorden.
Hold fast i din lokale svømmeklub, også mens du er på efterskole
Vi anbefaler, at du forbliver tilknyttet din gamle svømmeklub, mens du går på efterskole. Med dit personlige licensnummer kan du fortsætte med at deltage i både stævner, mesterskaber og træningsture. Der er jo også et liv efter et år med svømning på Vejlefjord efterskole.
Meld dig til svømmecamp på Vejlefjord Efterskole Hvert år har vi en eller flere svømmecamps, hvor man kan forbedre sine svømmeresultater sammen med sine venner. Du kan fx tilmelde dig en svømmecamp, før du bliver elev på Vejlefjord Efterskole for at prøve livet på en efterskole. Ring for mere information på 75895202.
Sådan ser en uge ud med efterskolesvømning på Vejlefjord Efterskole
3 ugentlige fællespas for alle svømmere
Fællespas indledes med dryland-træning: opvarmning, kropsbevidsthed, stabilitet, forebyggelse af skader
2 ugentlige selvtræningspas om morgenen
Fitnesstræning udviklet efter svømmeunionens anvisninger
Evt. deltagelse i stævner i din hjemmeklub i weekenden
Hvis du vil vide mere om svømning på Vejlefjord Efterskole, kan du ringe 75895202 eller skrive til
Vi tilbyder rigtig mange spændende aktiviteter og valgfag
Grib ketsjeren, så snart der er en ledig tid i hallen, og få dine badmintonvenner med. Der er 5 baner at spille på i Vejlefjord Efterskoles sportshal, så hvis du er begejstret for badminton, handler det bare om, at din begejstring skal smitte dine kammerater, så du får mulighed for at vise dem din serv og din smash. Men det handler ikke altid om at være den bedste, men om at prøve noget nyt og mærke tilfredsheden ved at blive bedre.
Basket er stemning og høj intensitet. Driblinger og dunk. Løse trøjer og smarte finter. Hvis du er til basket, så giv den hele armen i sportshallen, og lad din passion for basket smitte af på dine venner. Du har muligheden for, at basket bliver endnu større. Sæt dit præg på sport på Vejlefjord Efterskole, uanset om du er god på forhånd eller bare godt kunne tænke dig at prøve basket.
Dans er vild intensitet og yndefuld bevægelse. Du skal turde slippe kroppen fri og lade den falde i synk med dine meddansere. Rytmisk bevægelse gør alle glade, og hvis du er god i forvejen, skal du være med til at gå foran og få andre med. Hvis du aldrig har turdet kaste dig ud i dansen, så er det bare med at gøre det på Vejlefjord Efterskole. Alle laver forkerte trin, og er du ny, laver du bare flere til at begynde med. Men belønningen er stor, når publikum ser dansetruppen og klapper af begejstring, fordi alle har rykket sig. SAMMEN.
Fodbold smitter. Både publikum, og især dem der selv kaster sig ud i spillet. På fodboldlinjen spiller du masser af fodbold, men hvis du har valgt en anden linje, kan du alligevel spille fodbold på Vejlefjord Efterskole. Træneren smitter også. Jacob Laursen har selv spillet fodbold på det danske A-landshold og i Premier League, så han ved, hvordan han skal få det bedste ud af dig og holdet, uanset om du er god i starten eller om du bare elsker at spille bold. Han ved også, hvordan du kan bruge fitness til at blive endnu bedre til fodbold.
På outdoor-linjen bliver du god til at sejle kajak. Men selv om du har valgt en helt anden linje, er der masser af muligheder for at få glæde af alle de mange muligheder, vi har på fjorden: kajak, kano, fiskeri, sejlbåd, paddleboard, sauna. Hvis du tager et kajakkursus i begyndelsen af skoleåret, får du mulighed for at sejle på fjorden og opleve noget af Danmarks flotteste natur fra vandsiden. Glæd dig, naturen på Vejlefjord Efterskole har aldrig skuffet nogen.
Film i drengebygningens fællesrum ”Einstein” gør selv den kedeligste regnvejrsdag hyggelig. Find dine venner, og smut over i biografen. Her må du godt drømme dig lidt væk til popcorn og pandekager… og din yndlingsfilm, hvor du har lært replikkerne udenad og bliver lidt irriterende på den fede måde, når du bare ikke kan lade være med at sige dem højt.
Løb kan være en sport for de superdedikerede, der vil opnå flotte resultater, men det kan også være skønt bare at få blodet til at rulle i årerne, mens du løber i naturen. Vejlefjord Efterskole ligger midt i den flotteste natur med kuperet terræn og løbestier af forskellig sværhedsgrad. Løb er for alle. Som grundtræning, hvis du spiller fodbold. Som livsstil, hvis du vil være sund. Få dine venner med, og få de fedeste ture i skoven eller på vejene omkring skolen. Og hvis din kondi er helt til rotterne, skal du jo bare begynde med at gå. Det er næsten lige så skønt.
Fitness på Vejlefjord Efterskole er for alle. Virkelig ALLE. De sejeste og virkeligt seriøse, og dem der bare vil have en helt almindelig sund krop. Vi har et af de bedst udstyrede fitnesscentre på efterskoler i Danmark. Og vi har superdygtige trænere, der kan lave træningsprogrammer, der passer til lige præcis dig og dine venner. Og hvis du vil tabe dig lidt, får du også et kostprogram, som du kan følge. Det handler om, at du når dine personlige mål.
Skituren til Norge i uge 6 er et af højdepunkterne på året. Alle glæder sig. Og de få, der ikke gør, glæder sig til året efter, når de først har prøvet det én gang. Det er for cool at stå på ski ned ad de norske fjeldsider, første gang det lykkes dig at komme ned uden at falde. Og suget i maven bliver bare større, jo bedre du bliver. Men skitur er også skønne aftener, hvor man træt efter dagen på løjperne hygger sig sammen og ser videoklip af alle de skønne oplevelser fra dagen. Glæd dig!
Svømmehallen er et scoop for dig, både hvis du vil noget seriøst med svømning, og hvis du bare synes en pool er noget af det fedeste. Nogle træner målrettet og får bedre og bedre tider, andre samler bare 5 venner og får så lov til at gå i svømmehallen med en livredder. Vandfitness er vildt sjovt hen over vinterhalvåret, og basinnet bliver også brugt til træning af kajak- og kanoteknik.
Volleyball er på programmet hver uge for både drenge og piger. Volleyball er ikke den letteste sport, så man skal bare holde ud, indtil man får det helt ind i kroppen. Men så er det også den fedeste fornemmelse, når man ender med at kunne smashe bolden ned på modstandernes banehalvdel. Hvert år deltager volleyballholdene i en turnering med hold fra Norge, Sverige og Finland. Det er ikke let at banke de andre hold, men det er virkelig sjovt, når det lykkes.
Makerspace er for de kreative og dem med en lille opfinder i maven. Her har du mulighed for at bruge 3D-printer, lasercutter eller bygge robotter med lego. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for kreativiteten. Vejlefjord Efterskoles makerspace bliver brugt i både undervisningen og i fritiden om aftenen.
Du og vennerne kommer lige forbi, og du udfordrer selvfølgelig din bedste ven. Og det bliver som regel en kamp på liv og død, om ære og vanære. Taber du i bordfodbold, er det ret træls for at sige det på godt jysk. Men næste gang er det måske dig, der vinder, og straks skinner solen på en helt anden måde.
Bordtennis er en hyggesport på Vejlefjord Efterskole. Selvfølgelig kan man være seriøs, hvis der er andre på holdet, der også er det. ”Rundt om bordet” er rigtig sjovt, når man er sammen med vennerne. Faktisk kan du hygge dig med bordtennis både ude og inde.
Træklatring er en sjov aktivitet og giver udfordringer for både nybegyndere og trænede klatrere. Vejlefjord Efterskole ligger i noget af Danmarks smukkeste natur, omgivet af skove med store flotte bøgetræer. Det giver en oplagt mulighed for at klatre i træer. Og du er helt sikkert lidt mere modig, anden gang du prøver.
Alle kan være med i Vejlefjordkoret. Trænede sangere bliver endnu bedre og får mulighed for at synge soloer til korsangene. Men er du bare glad for at synge, hopper du selvfølgelig modigt ud i det og får lært det efterhånden. Når vi kommer til den første koncert, lyder koret allerede rigtig godt og får mange klapsalver. Og julekoncerten er noget helt for sig, masser af julelys og juletræer – julestemning der gør glad i låget. Vær med hele året, og oplev også en udlandsturné sammen med dine venner.
Ingen efterskole uden pool. Her må du godt juble, når du rammer spot on og ballen ruller i en totalt lige linje ned i hullet. Og dine venner må godt være en anelse misundelige. Til gengæld skal du jo selv kunne tåle at tabe, når din bedste ven har en mere heldig dag end dig. Men hyggeligt er det altid, det handler jo mest om at være sammen med sine venner.
Vejlefjord Efterskoles speedbåd har så mange heste, at man skal holde godt fast, når gashåndtaget bliver rykket i bund. Når vejret tillader det, er der dømt hygge på fjorden. Og hvis du er til udfordringer, skal du bare prøve at stå på vandski. Hvis det er lidt for svært, er en tur på bananen det nærmeste du kommer en ud-af-kroppen-oplevelse. På den fede måde selvfølgelig, og fuldt forsvarligt. Eller hvad med en fisketur? Vi har stænger nok til, at du og dine venner kan få en skøn tur på fjorden… og måske en fisk på krogen.
Hvis du aldrig har prøvet vandfitness, kan du kun blive glædeligt overrasket, når du hopper i poolen på Vejlefjord Efterskole og er med første gang. Her få du virkelig udfordret kroppen, bliver fit og får kondien i orden, men uden at overbelaste dine led på nogen måde. Vandfitness er en skøn variation til ”landfitness”, eller hvad ellers du nu dyrker af sport på efterskolen.
På Vejlefjord Efterskole kan du sejle i kano, så snart fjorden er varm nok. Først tager du et sikkerhedskursus til kano, så du bliver fortrolig med sejlads på fjorden. Når det er på plads, kan du få lov til at sejle rundt sammen med vennerne og nyde noget af Danmarks flotteste natur fra vandsiden. Du kommer altid gladere tilbage, når du har været på fjorden og har fået brugt kroppen sammen med vennerne.
Glem ikke cyklen, hvis du er til mountainbike. Vejlefjord Efterskole ligger perfekt midt i et fantastisk kuperet terræn, der visse steder minder om… ja lige præcis… mountains. Du bestemmer selv sværhedsgraden, for der er mange muligheder langs fjorden og i skovene.
Følelsen af at blive ført over fjorden med sejl… på tværs af strøm og bølger er helt fantastik. Hvis du ikke før har prøvet sejlads uden motor, må du ikke gå glip af muligheden på Vejlefjord Efterskole. Men vi tager ingen chancer, så du skal ikke være bange for at prøve noget nyt og ukendt. Hop bare ud i det og bliv bidt af vores Megin-joller.
Beachvolley er er for alle, der har lyst til at smide skoene og få sand mellem tæerne. Hvis du er øvet, kan du nok score lidt streetcredit hos tilskuerne langs kanten. Og har du ikke prøvet det før, skal du bare vide, at alle har prøvet at ramme bolden helt forkert. Men hyggeligt er det altid, når der er gang i volleybanen ved pigebygningen.
Er du kreativ, og har du lyst til at male, lave smykker eller bare hygge dig med perler, så har vi et kreativt område i pigernes dagligstue, hvor du kan udfolde dig. Så behøver en trist januaraften ikke blive lang alligevel… og da slet ikke i godt selskab med vennerne… og til lidt god musik og måske lidt til ganen.