GenereltLectio

Outdoor

Har du lyst til friluftsliv, og søger du en efterskole med Outdoor fag? Så har vi et godt tilbud til dig. På Vejlefjord Efterskole tilbyder vi nemlig profilfaget Outdoor til alle, der elsker gode oplevelser i naturen. Profilfaget byder på mange forskellige oplevelser i løbet af året, og vi lytter gerne til, hvad vores elever har lyst til at prøve.

Hvorfor vælge profilfaget outdoor?

På Vejlefjord Efterskole er Outdoor ikke blot undervisning i naturen, men det er også sammenhold og hygge med ens kammerater fra efterskolen. Vi oplever tit, at de mange oplevelser, eleverne får sammen på profilfaget er med til at knytte dem endnu tættere sammen. 

På profilfaget Outdoor kan du bl.a. opleve:

  • Overnatning i det fri - Vi planlægger ture, lærer at pakke vores grej, at rejse en lejrplads, at lave mad og overnatte i det fri.
  • Klatring - Du kan også få mulighed for at klatre i træer, rapelle, lave tovbroer og tovbaner.
  • At finde vej - Du kan lære om kort og kompas, navigation og orientering efter kendemærker i naturen.
  • Kano og kajak - Du kan få træning i padleteknik, lave redningsøvelser, pakke kajakken, dyrke kajakpolo. Vi tager på ture med og uden overnatning. Der er mulighed for at få et kursusbevis.
  • Nature Challenge – At komme med på Adventure race og sjove kamplege. Desuden laver vi samarbejds- og tillidsøvelser i naturen.
  • Action instruction - Du kan lære førstehjælp, kendskab til naturen, guide og turteori.
  • Skisport - Du kan komme med på skitur til Norge, hvor der er mulighed for både langrend og alpint skiløb. Der er skiskole for dem, der ikke har prøvet det før

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere informationer om Vejlefjord Efterskole eller Outdoor profilfaget, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 75 89 52 02 eller . Vores medarbejdere fortæller dig gerne mere om faget og om, hvorfor du skal vælge Vejlefjord Efterskole. 

"Uanset om du er til fodbold, fitness, IT, hest eller hvad dine interesser er, så kan vi tilbyde noget af Danmarks smukkeste natur"
Se vores tilbud og aktiviteter